Jeppe Nedergaard


Jeppe Nedergaard (født 1979) er en dansk kunstner fra Sønderborg. Jeppes første sprog var tegning som har været en stor del af hans barndom, han har altid været tiltrukket og påvirket af det visuelle rum.

Teenageårene gik blandt andet med et stort engagement inden for Hip Hop-kulturen. Det kreative miljø blev Jeppes legeplads, hvor der blev dyrket graffiti og musik på højt niveau. Senere tog Jeppe en uddannelse som grafiker, som i en årrække var Jeppes primære erhverv. 

I 2017 vendte Jeppe tilbage til sine kreative rødder og begyndte at tage undervisning på Sønderjyllands Kunstskole. Siden har Jeppe ikke set sig tilbage og i dag arbejder han med sin kunst på fuld tid.

Kendetegnet for Jeppes maleteknik og stil er højst genkendelig. De grove og umiddelbare strøg påvirker motivet med en lethed og gør det levende. På tæt hold kan værkerne fremstå delvist abstrakte og på afstand springer komposition og detaljegraden tydeligt frem. Spillet imellem det nuancerede og det blottede gør, at der er plads til fri fortolkning. Omdrejningspunktet for Jeppe er figurativ og moderne kunst, som tager udgangspunkt i stemninger og miljøer som han føler på egen krop.

Jeppe er fascineret af mennesket, det kropslige og ikke mindst alle de signaler der opstår imellem os og det miljø vi befinder os i. For ham er det lige så vigtigt at skabe en stemning uden for rammen. Jeppes kunst skal fylde rummet. Han har konstant antennerne ude og leder efter det der bevæger ham. Ofte fører sporene tilbage til hans egen barndom og teenageår.

Read more...