Kim Pihl

 

Kim Pihl er født i 1974. Han arbejder primært med olie på lærred.

Han debuterede på KP i 2002 og har siden det udstillet løbende over hele landet.

Oprindelig er han uddannet Cand. Pæd. Pæd. Psyk., hvilket sammen med andre store og små begivenheder i sit liv har præget hans sæt af bevidste og ubevidste tilgange for det at male. Han måtte efter flere år indenfor det pædagogisk psykologiske arbejdsfelt sande, at kunsten og dermed maleriet var dét der i sidste ende gav mening for ham.

Kim Pihl er i dag fuldtidskunstner og føler sig privilegeret over, at kunne gøre sin indre drivkraft og livsnerve til sit arbejde.

Den menneskelige psyke er en klar gennemgående faktor i Kim Pihls værker.  Via det meget bevidste karakteristiske og farverige billedsprog, tilstræber han at skabe kunst, som i sidste ende får beskueren til at reflektere over eget liv, moral, etik og smag.

Det faktum, at ALLE vil betragte værkerne ud fra det de bringer med sig ind i rollen som beskuer, er noget Kim Pihl elsker ved kunsten.

Allermest elsker han det faktum, at det er ham selv, der i netop dette øjeblik er katalysatoren for denne proces…

Ingenting er så foragteligt, som når man diskuterer med et menneske og gør alt for at overbevise ham.  Da pludselig mærker man, at man ikke har med hans forstand at gøre, men med hans vilje; han vil ikke forstå.”

5 spørgsmål til Kim:

1. Forklar kort, hvad det at skabe kunst gør for dig?

* Det giver mig den ro, jeg sjældent finder andre steder. Det er nok det eneste sted, hvor jeg finder Flow i mit liv. På visse dage er skabelse temmelig tæt på "som luften, jeg indånder".

2. Kan du lide at lave mad eller bage?

* Jeg elsker at lave mad. Jeg elsker især at lave mad til folk, der virkelig sætter pris på den tid og det fokus, jeg lægger i det. Jeg elsker især at lave mad, når jeg er i selskab med et glas rødvin.

3. Havde du et arbejde, før du startede med kunst, og hvis ja, hvilket job?

* Jeg er uddannet Master i pædagogisk psykologi og har arbejdet inden for dette felt i flere år, før jeg startede som fuldtidskunstner.

4. Har du lavet kunst, som du aldrig vil sælge og hvorfor?

* Jeg har et værk. Historien bag er taget direkte fra mit liv...det er derfor maleriet hedder "MEMENTO".

5. Hvilken musik lytter du til?

* Alt ... undtagen techno!

Read more...