Moods, Memories & Mystique
Space åbner lørdag den 9. marts klokken 13 - 16 med en ny gruppeudstilling,
"Moods, Memories & Mystique".
Space introducerer en ny dansk kunstner - nemlig Jeppe Nedergaard. Jeppes malestil er genkendelig og stemningsfyldt. Han maler med brede og levende streger, som er nøje afbalancerede. Detaljen afhænger af øjet, der ser, og det giver plads til fri fortolkning.
Med Thommas Linnnrose (DK) præsenterer Space en række stærke nye værker, som er en afspejling af de temaer og begivenheder, der former vores liv, set gennem en linse af magisk realisme.
Opleve tyske, Christopher Kielings (DE) scene-agtige kompositioner, som skaber dialog mellem hans hovedpersoner og deres omgivelser. Rekvisitter og udtryksfulde gestus komponerer en fortælling, som beskueren udfordres til at udrede.
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du glæde dig til de mytiske keramiske skulpturer af engelske Sharon Griffin. Hendes første udstilling hos os blev udsolgt på få uger, og der er allerede venteliste til flere. Hendes skulpturer er direkte inspireret af skoven tæt på hendes hjem, som Sharon bruger som en form for meditation.
Det bliver et brag af en eftermiddag i kunstens tegn hvor vi selvfølgelig også disker op med bobler, vin og snacks.
Sæt kryds i kalenderen og vær med til en kunstnerisk begivenhed fyldt med kreativitet, inspiration og godt selskab. Vi glæder os til at byde velkommen indenfor.